Latest news

PR & Marketing Manager søges til filmselskab
Read more about Checkered Ninja 3 here
October 12th 2018

PR & Marketing Manager søges til filmselskab

Er du en stærk kommunikatør, og har du lyst til at arbejde med PR, marketing og sociale medier i et ambitiøst team?

Så er du den, vi leder efter. LevelK søger en filmpassioneret og engageret person med kreative og visuelle færdigheder, der kan lide struktur, mennesker og film, og som vil løbe stærkt med os i en spændende industri med fuld fart på.

Du vil få indflydelse på filmstrategier til både B2B & B2C og herunder være ansvarlig for koordinering og eksekvering af vores sociale medier, pressemeddelelser, salgspromovering og marketing for internationale og lokale film. Du skal være struktureret og kunne håndtere detaljerede og kreative lanceringer af forskellige typer af film, dokumentarer og serier.

LevelK håndterer salg og distribution af film fra og til hele verden. Vi er et hårdtarbejdende team bestående af blandede nationaliteter, hvori du vil arbejde tæt sammen med vores salgs-, medie- og digitale-team med base på Frederiksberg i København. Du vil referere til LevelK's CEO, Tine Klint.

 

Dine ansvarsområder vil bestå i at:

• Udforme pressemeddelelser og håndtere pressen
• Udvikle reklamer og marketing materialer (line-up, nyhedsbreve, magasiner etc.)
• Drive LevelK´s samt samarbejdspartneres sociale medier og branche websider (Cinando, Imdb Pro etc.)
• Drive LevelK’s hjemmeside og kanaler
• Udvikle PR-strategier med henblik på SoMe aktivitetsplaner, salgspromovering og budgetter
• Indgå i festival forberedelse i samarbejde med teamet (inkl. koordinering af evt. publicist)
• Være til rådighed for internationale distributører ved deres lokale releases og evt. koordinere med cast & crew.

 

Dine personlige og faglige kvalifikationer

• Ambitiøs, filmpassioneret og gode samarbejdsevner
• Struktureret og detaljeorienteret
• Evner at arbejde selvstændigt og sammen med teamet
• Flydende på engelsk og dansk
• Bredt kendskab til sociale medier og film promovering
• Gode skrivefærdigheder til udformning af presse og SoMe
• Erfaring med Mailchimp, simpel videoredigering, Photoshop og billedeopsætning
• Det er et plus, hvis du er tålmodig, udadvendt, proaktiv, løsningsorienteret, ansvarlig, har humoristisk sans og kan multitaske

 

Vi tilbyder

• En dynamisk, selvstændig og alsidig hverdag med en uformel omgangstone
• En fleksibel og moderne virksomhed, hvor du har mulighed for faglig såvel som personlig udvikling
• Grundløn efter kvalifikationer inklusiv bonus, pension og sundhedsforsikring

Forventet start december 2018

 

Eventuelle spørgsmål om jobbet kan rettes til Tine Klint på [email protected]. Hvis det lyder som noget for dig, bedes du sende din ansøgning til Søren Jakobsen (bestyrelsesformand) på [email protected]