Latest news

PR-koordinator søges til internationalt filmselskab
Read more about Checkered Ninja 3 here
October 30th 2023

PR-koordinator søges til internationalt filmselskab

LevelK er et internationalt filmselskab med base på Frederiksberg. Vi håndterer salg af både danske og internationale film til distributører, streamingtjenester og festivaler i hele verden. Vi søger en ny kollega på fuld tid (37 timer/uge) til vores ambitiøse team, der skal koordinere vores aktiviteter inden for digital PR og sociale medier (B2B) og være en del af en spændende virksomhed med fuld fart på.

Vores nye kollega arbejder struktureret, har æstetisk sans og ikke mindst blik for detaljen. Gode tekst- og kommunikationsfærdigheder på både dansk og engelsk er essentielt, det samme gælder et bredt kendskab til SoMe-platforme og online kanaler.

Arbejdet består i at koordinere og udføre vores digitale kampagner, samt ansvar for PR i form af nyhedsbreve, pressemeddelelser og lettere publicistarbejde. Det suppleres af assistance med salgspromovering, CRM-opdateringer og materialerapportering. Arbejdet kræver en gennemført struktureret tilgang, gode kommunikationsfærdigheder, og en typisk hverdag veksler mellem stramme deadlines og et hurtigt arbejdstempo, samt rutineprægede opgaver, der kræver grundighed og præcision.

Vi forestiller os, at du enten er nyuddannet (fx mellemlang/lang videregående uddannelse inden for kommunikation, film- og medievidenskab, moderne kultur- og kulturformidling, dansk o.l.) og vil investere flere år i at dygtiggøre dig og udvikle dine færdigheder inden for arbejdsområdet – eller er en mere moden medarbejder, der søger kontinuitet i arbejdet med faste arbejds- og ansvarsområder. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og er god til at samarbejde. Du kan lide struktur, mennesker og film, og du vil arbejde tæt sammen med hele teamet og refererer til LevelK's stifter & CEO, Tine Klint.

Arbejdsopgaver

  • Digitale kampagner og SoMe-aktivitetsplaner (herunder opslag, analyse og rapportering af data mm.)
  • Udarbejde og distribuere kortere pressemeddelelser og nyhedsbreve
  • Vedligeholdelse og opdatering af data omkring vores filmtitler på vores CRM, hjemmeside, sociale medier, branche-sites, databaser
  • Tracking af anmeldelser, artikler, opslag, tags, annoncer
  • PR- og publicistkoordination
  • Forberedelse og distribution af PR- og marketingmateriale til journalister, festivaler, tilskudsgivere o.l.
  • Ad hoc-opgaver ifm. PR og promotion

Personlige kvalifikationer

  • Struktureret og detaljeorienteret
  • Gode kommunikationsevner og skrivefærdigheder
  • Evner både at arbejde selvstændigt og samarbejde i et team
  • Æstetisk sans

Faglige kvalifikationer

  • Bredt kendskab til online og Sociale Medier, herunder YouTube, Facebook, Instagram, X (tidl. Twitter), Linkedin etc.
  • Kendskab til Mailchimp, Google Analytics og FB Business Manager
  • Forståelse for målgruppearbejde (B2B)
  • Flydende på engelsk og dansk

Vi tilbyder

  • En dynamisk og alsidig hverdag i et åbent kontormiljø med en uformel omgangstone
  • En fleksibel og moderne virksomhed
  • Mulighed for hjemmearbejde 1 dag om ugen efter endt oplæring/prøveperiode
  • Mulighed for såvel faglig som personlig udvikling
  • Grundløn på 28.000 kr. inkl. bonusordning, pension og sundhedsforsikring

 

Praktisk

Ansøgningsfrist: Søndag d. 19. november 2023.

Forventet start: Hurtigst muligt - og senest 5. januar 2024.

Samtaler forventes afholdt 23.-24. november, evt. 2. samtale 27.-28. november.

Eventuelle spørgsmål om stillingen kan rettes pr. e-mail til Head of Administration, René Kruse: [email protected].

 

Send din ansøgning

Hvis dette lyder som noget for dig, bedes du sende din ansøgning til Head of Administration, René Kruse: [email protected]

Ansøgningen indsendes senest d. som en samlet PDF bestående af ansøgning (max 2 sider) og CV (max 3 sider).